Opsadling af den peruanske hest
Den traditionelle opsadling udgøres af et fint flettet hovedtøj, jato, der bæres samtidig med en fin knyttet grime, jaquima. Sadlen, montura, er en rigt dekoreret og har altid et bagtøjr.
Den unge hest tilrides uden bid med en peruansk borsal. Den er lavet af flettet rålæder. Næsebåndet er kraftigt og stift og strammes fast om næsen. Tøjlerne fastgøres i to læder ringe over næseryggen.
Når hesten har lært de elementære hjælpere får den bid, i munden, men bliver fortsat redet med både borsal og bid "for fire tøjler". Det er meget vigtigt at kontakten med hestens mund er meget let.
Biddet , bocado, er et leddelt stangbid. Den peruanske hest skal være blød og følsom i munden og rides med lette tøjler. Den skal bære sig selv i alle gangarter. Traditionelt ledes hesten aldrig i bid tøjlerne fra jorden, den har altid grime og grimeskaft på.
Til det fine show hovedtøj, Jato, hører som dekoration øjenklapper, tapa ojos, som dog sidder ovenfor øjnene. Show hovedtøjet er flettet af 2 mm brede læderremme og med fint forarbejdede spænder og sølvbeslag.
Sadlen, Montura
Bag det flotte håndværk i showsadlen er en lang tradition. I sadlen ses oprindelsen fra den iberiske halvø blandet med western udrustningen.
For og bag svidsel er meget markante, sædet er fladt. Sadelklapperne er flade uden knæpuder.
Læderet er præget med forskellige ornamenter og blomstersnoninger. For og bagvidsel har sølv dekorationer.
Under sadlen ligger et tykt uldfilt, jerga, og mellem sadel og filt er et stort kraftigt læderunderlag, carona,. Over sadlen på sædet kan lægges en tynd læderpude, pellon, hvori der er fæstet tusinde små uldløkker/snoninger.
Til sadlen hører også et bagtøjr, guarnicion. Over halen ligger en stor dekoreret læderlap, tapacola. Bagtøjrret har ingen funktion.
Stigbøjlerne, estribos, er pyramideformede trækasser, der også er fint udskåret og med sølvbeslag.